Sandafretter
SANDAFRETTER TIL MINIGRAVER
Sandafretteren er, ligesom mange andre produkter til anlægsbranchen, udviklet til at lette arbejdsbyrden og effektivisere det daglige anlægsarbejde, hvad enten det handler om afretning af sand, fortovs reparationer eller afretning af smalle gangstier og hele fortove. Nu er det altså slut med at sidde på knæ og trække sand af med håndholdt værktøj.
Med vores sandafretter til minigraver får du udført et meget mere effektivt, præcist og mindre slidsomt arbejde. Denne sandafretter til fortov passer til alle typer af minigravere og kan benyttes til både stabilgrus og afsluttende sandlag. Når den skal kobles på gravemaskinen kræves der ikke noget værktøj, hvilket gør den yderst nem at anvende.
Vores sandafretter kan justeres fra en bredde på 0,85 til 2 meter, så der kan opnås den helt rette bredde på fortovs reparationer eller hele fortove. Derudover har den en nem højdejustering, hvor afretningsdybden kan tilpasses fra 35 til 110 mm.