En pallevogn til de tungere løft
En manuel palleløfter er fordelagtig til de lettere opgaver, der heller ikke skal trækkes så langt. Med vores pallevogn, til montering på en gravemaskine, har du mulighed for, at klare de tungere løfte- og transporteringsopgaver på arbejdspladsen. Desuden er den god til de opgaver, hvor udstyret skal transporteres længere. Dette kan eksempelvis være fra lastbilen/varevognen og ind på byggepladsen.
Pallevognen er altså særligt brugbar, hvis du søger en nem og fleksibel måde, hvorpå du kan løfte tunge genstande fra et sted til et andet. Til at håndtere disse genstande, kræver det dog yderligere noget håndteringsudstyr, så fysiske belastninger fortsat undgås. Derfor er den blandt andet et af de mange tilbehørsprodukter til vakuumløfteren, der ligeledes monteres på gravemaskinen. Med en pallevogn til transportering og en vakuumløfter til håndtering af udstyret får du således den perfekte kombination til bygge- og anlægsbranchen.
Hos ASP produktudvikling står vi altid parate til at hjælpe
Vi har over 25 års erfaring med udvikling og salg af løfte- og håndteringsudstyr, der primært henvender sig til bygge- og anlægsbranchen. Er du derfor i tvivl om, hvilket produkt der er bedst til arbejdsopgaverne i netop din virksomhed, er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte os for nærmere vejledning. Dette kan du gøre på telefon +45 98 66 92 69 eller e-mail asp@asp-produkt.dk.