Trailer med kran

European Energy, som tidligere har fået udviklet specialløsninger fra os, henvendte sig igen med et behov for at forbedre håndteringen af tunge invertere i deres solcelleparker. Virksomheden har et stærkt fokus på arbejdsmiljø og ønskede en løsning, der kunne reducere de manuelle løft i forbindelse med serviceopgaver. I denne omgang udviklede vi en specialbygget servicetrailer med integreret Knap On Kran og et specialdesignet løfteåg.

Problemstilling

Servicearbejdet i solcelleparker foregår ofte langt fra faste installationer, og medarbejderne har derfor ikke adgang til stationært løfteudstyr. Inverterne leveres i papkasser og har en vægt, der gør manuel håndtering uhensigtsmæssig. Det giver både ergonomiske udfordringer og risiko for skader på komponenterne. Standardudstyr kunne ikke dække behovet, da der var krav om længere rækkevidde, fleksibilitet i terrænet og mulighed for at løfte direkte fra emballage. Opgaven krævede derfor en mobil og robust løsning, der kunne bruges i felten under varierende forhold.

Vores løsning

Løsningen blev en specialbygget servicetrailer opbygget med vores Knap On Kran monteret direkte på ladet. Kranen gør det muligt at løfte invertere sikkert fra trailerens lad og over til monteringsstedet uden tunge manuelle løft. For at kunne håndtere inverterne, mens de stadig står i papkasser, udviklede vi et specialdesignet løfteåg, der griber sikkert og stabilt omkring emballagen. Dette sikrer en kontrolleret håndtering, uanset dimensioner og variationer i leverancen.

Kranen er udstyret med elektrisk løft, elektrisk udskud og elektrisk wirehejs, hvilket giver en fuldt motoriseret og brugervenlig betjening. For at imødekomme behovet i solcelleparkerne blev der tilføjet et ekstra manuelt udskud, så rækkefølgen kan øges til op til 2 meter. Med Knap On-systemet kan kranen flyttes fra side til side på traileren uden brug af værktøj, hvilket giver stor fleksibilitet i områder med begrænset manøvreplads. En 12V batteripakke driver alle funktioner og gør løsningen uafhængig af ekstern strøm. Traileren er samtidig udstyret med støtteben for stabilitet under løft.

Tekniske funktioner:

  • Knap On kran med elektrisk løft

  • Elektrisk udskud og elektrisk wirehejs

  • Ekstra manuelt udskud for rækkevidde op til 2 m

  • Knap On-system til hurtig flytning af kranen uden værktøj

  • Specialdesignet løfteåg til invertere i papkasser

  • 12V batteripakke til drift uden ekstern strøm

  • Støtteben for stabilitet under alle typer løft

  • Trailer opbygget specifikt til servicearbejde i solcelleparker

Installation og tilpasning

Da European Energy tidligere har fået specialløsninger fra os, havde vi et godt kendskab til deres arbejdsprocesser. Udviklingen skete i tæt dialog med deres teknikere for at sikre, at løsningen passede præcist til de praktiske behov i felten. Vi gennemførte test af både løfteåg, kranens rækkevidde og trailerens stabilitet, hvorefter konstruktionen blev finjusteret. Den endelige løsning blev gennemgået sammen med deres serviceteam for at sikre optimal funktion i daglig drift og korrekt ergonomi.

Resultater

Løsningen giver European Energy:
  • Betydeligt reduceret behov for manuelle løft
  • Forbedret ergonomi og mindre fysisk belastning for montører
  • Sikker håndtering af invertere direkte i emballage
  • Høj mobilitet og fleksibilitet i solcelleparker med store afstande
  • Kortere servicetid og mindre nedetid
  • En løsning der understøtter virksomhedens fokus på sikkerhed og trivsel

Udvikling af specialløsninger

Har du også et projekt der kræver specialtilpasning?
Vi har mere end 30 års erfaring med udvikling og salg af løfte- og håndteringsudstyr. Vi kan helt sikkert også hjælpe dig med hvilke af vores produkter, der er bedst til arbejdsopgaverne i netop din virksomhed. Du er mere end velkommen til at kontakte os for nærmere vejledning og høre dine muligheder for specialtilpasning. Dette kan du gøre via vores kontaktformular eller på telefon +45 98 66 92 69.

Kontakt os

Har du spørgsmål til vores produkter eller ønsker du rådgivning om den rette løfteløsning til din opgave?
Vi står klar til at hjælpe dig med både viden, support og et godt tilbud.
Simon Sørensen indehaver af ASP Produktudvikling

Simon Sørensen
Salg og service

+45 98 66 92 69 ss@asp-produkt.dk

Daniel Andersen
Salg og marketing

+45 25 50 85 01 da@asp-produkt.dk

Dennis Tedaldi
Produktudvikler

+45 20 99 46 56 dd@asp-produkt.dk